søndag den 24. februar 2013

Fede hellige svin i Taiwan og i kirken

339244

Dyrerettighedsforkæmpere protesterede fredag i Taiwans hovedstad, Taipei, over landets årlige “hellig gris”-ritual, hvor svin bliver tvangsfodret gennem længere tid for så at blive slagtet i offentligheden. I den årlige ceremoni konkurrerer landmænd over hele landet om at opdrætte den tungeste, fedeste gris, som de så slagter senere hen som ofring for at behage guderne. Tilbagevendende kritikere siger, at svinene ofte bliver holdt i alt for små indhegninger og bliver slået på snuden for at tvinge dem til at blive ved med at æde.

Religion er godt nok åndssvag, tænk engang hvad man kan bilde sig selv ind der giver velbehag hos Gud!

For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. De hævdede at være vise, men blev tåber, og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. (Rom 1:21-25)

Kirke er også fyldt af ”fede svin” (syndere) men kristendommen er ikke religion, det er relation. Relation til Guds selv og til hans søn og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle. (Heb 10:10)

Nok er vi syndere men i troen på Jesus og hans død og opstandelse er vi blevet Gud velbehaglig, på en gang syndere og hellige. Fede hellige svin så at sige.

Så jeg vil driste mig til at spørge, med alt muligt glimt i øjet: Kender du Jesus, dit fede svin.

Kilde:
http://www.etik.dk/artikel/498513:Rituel-slagtning–Billedserie–Aktivister-raser-over-fede-hellige-svin-i-Taiwan

0 kommentarer: