torsdag den 5. juni 2014

Danmark sender penge til en terrororganisation, der vil udslette Israel

hamas-funding-terrorism550

Situationen har været højspændt mellem Hamas og Fatah siden 2007, hvor en væbnet konflikt mellem de to palæstinensiske grupper førte til, at Hamas overtog magten i Gazastriben, mens Abbas måtte nøjes med selvstyret på Vestbredden.

Efter syv års politisk splittelse mellem palæstinenserne i Gazastriben og på Vestbredden tog præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, mandag (2/6-14) en ny enhedsregering i ed.

Den nye forbrødring mellem det islamistiske Hamas og det moderate Fatah har mødt kraftig modstand i Israel, USA og en række andre lande, som truer med at stoppe den økonomiske støtte til selvstyret.

Problematikken i dette samarbejde er, at Israel, Europa og det meste af Vesten fordømmer Hamas som en terroristorganisation. Hamas anerkender ikke den israelske stat og gruppens militante gren har stået bag selvmordsangreb i Israel.

USA er klar til at samarbejde med den nye palæstinensiske enhedsregering, lyder det fra det amerikanske udenrigsministerium mandag, allerede samme dag, regeringen er taget i ed.

Amerikanerne vil fortsat sende støtte til de palæstinensiske myndigheder, men regeringen vil blive dømt på dens handlinger, hedder det fra Washington.

Israel har skarpt fordømt den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas indgåelse af en pagt med Hamas, hvor han i stedet burde arbejde for at sikre en fredsaftale med Israel.

En israelsk embedsmand, siger, at Israels "regering er dybt skuffet" over USA's samarbejde med enhedsregeringen og utaler at USA gør "Abbas i stand til at tro, at det er acceptabelt at danne regering sammen med en terrororganisation". Israel truer med at holde Abbas ansvarlig for ethvert angreb mod Israel, der ofte er mål for raketangreb fra Gazastriben.

Europa eller nærmere bestemt EU-Kommissionen, valgte, 2 dage efter offentliggørelsen af den nye alliance, at bevilge 1½ milliard kroner til Det Palæstinensiske Selvstyre.

Med det kendskab vi desværre har til Hamas, deres terrorbevægelse, deres køb og betaling af terrorister, deres kamp for at udslette Israel fra verdenskortet – er EU og dermed alle skatteborgere direkte med til at finansiere Hamas terrorregime…

Kilde:

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6774492/ny-regering-taget-i-ed-pa-vestbredden/

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE6777299/usa-melder-klar-til-samarbejde-med-palaestinensere/

http://danskzionistforbund.dk/?p=642&utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=nu-sender-danmark-penge-direkte-til-en-terrororganisation-der-vil-udslette-israel

søndag den 1. juni 2014

Alkohol koster samfundet 13 milliarder om året

alkohol

Mange menneskers overforbrug af alkohol koster ikke bare den enkelte dyrt, men også samfundet, selv om der kommer 4 milliarder kroner ind fra alkoholafgifter.

En ny analyse fra Trygfonden og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) viser nemlig, at alkohol koster samfundet mindst 13 milliarder kroner om året.

Drikkeriet giver større sundhedsudgifter, flere sociale udgifter til f.eks. anbringelser af børn, flere færdselsulykker og tabt produktion for samfundet.

- Analysen påviser, at overforbrug af alkohol ikke er en privat sag, siger forskningschef i Trygfonden Anders Hede, som understreger, at analysen ikke omfatter alle menneskelige omkostninger, der ligger bag alkoholmisbrug.

Skriften siger: Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden (Ef 5:18)

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/06/01/111036.htm